|
AF JENS CHR. HANSEN
VIBORG@BERGSKE.DK
Kor, orkester og solister i Viborg
Domkirke
03. April 2006 12:00
VIBORG: Det er 2½ år siden, Verdis stort anlagte
dødsmesse sidst blev opført i en til
bristepunktet fyldt Viborg Domkirke. Også
opførelsen i aftes trak fulde huse.
Verdi var og er en populær komponist, som i sine
operaer som ingen anden har forenet sansen for
iørefaldende melodik og udnyttelsen af den
menneskelige stemmes muligheder, og dertil
sprængt alle konventionelle rammer for de
følelsesmæssige udtryk. Ikke mærkeligt at
værket, siden det blev komponeret i 1874, har
tiltrukket publikum og dertil rejst
grundlæggende diskussion om, hvorvidt det
kirkeligt set var "passende".
De store forventninger blev indfriet! Værkets
rolige indledning i 1. satsen klang afbalanceret
og uden vaklen, solisternes indtræden på
Kyrie-afsnittet og den dramatiske, bratte
overgang til 2. satsens voldsomme Dies iræ
(vredens dag) virkede overbevisende. Efter denne
søsætning kunne man læne sig roligt tilbage. Vel
kunne det høres, at orkesteret består af
amatører, og at strygerklangen lejlighedsvis
kunne virke en smule løs og rytmen en anelse
upræcis. Men eftersom både træ- og
messingblæsere samt paukerne var meget præcise,
virkede helheden (med Domkirkens akustik som en
formildende omstændighed) særdeles flot!
Også det store kor, som har lagt et ihærdigt
arbejde i indstuderingen, skal have ros: Der
blev sunget med rytmisk præcision og tydelig
tekst, og klangen var stor og flot. Naturligvis
drukner koret ofte bag orkester og solister; men
på intet tidspunkt vaklede det. Ej heller i de
vanskelige fugerede afsnit, som dog aldrig
fungerer optimalt i en stor akustik.
To af solisterne, Susanne Resmark og Christian
Christiansen, medvirkede også for 2½ år siden.
Det var et særdeles behageligt genhør: Fyldige,
karakterfulde stemmer, som bærer lyset med sig
også helt ned i de mørke registre. Fornemt! Anne
Margrethe Dahl og Ernst Soldum Dalgarð stod ikke
tilbage for førnævnte, og præsterede toptoner så
hårene rejste sig i nakken. De harmoniske forløb
i solopartierne er overmåde krævende og kan i
grunden lyde ganske mærkeligt, hvis man ikke
lige følger med i noderne. Dertil kommer den
italienske syngemåde med lejlighedsvis glidende
intonation. Sangerne bar fuldstændig igennem,
førte i den grad an i musikken, at ingen var i
tvivl om retning og bevægelsesenergi. Kongeligt!
Applausen efter koncerten var taktfast og
stående. Fuldt fortjent!
|
|
Medvirkende |
|
Aarhus Amatørsymfoniorkester.
Cirka 140 korsangere bestående
af Lystrup-Elsted Koret, Viby
Koret og Viborg Kammerkor.
Sopranen Anne Margrethe Dahl,
alten Susanne Resmark, tenoren
Ernst Soldum Dalgarð og bassen
Christian Christiansen.
Dirigenten Erwin Chmiel, som i
øvrigt er solobratschist i
Aarhus Symfoniorkester.
|
|
