Johannes Brahms Ein Deutsches Requiem nach Worten der heiligen Schrift, op. 45	Johannes Brahms Et tysk rekviem efter Bibelens ord, op. 45
I. Selig sind, die da Leid tragen	I. Salige er de, som sørger
Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. (Matthäus 5,4)	Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. (Matthæusevangeliet 5, 4)
Die mit Tränen säen, werden mit Freuden ernten. Sie gehen hin und weinen und tragen edlen Samen, und kommen mit Freuden und bringen ihre Garben. (Psalm 126,5.6.)	De, der sår under tårer, skal høste med jubel. Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg. (Salmernes Bog 126, 5-6)
II. Denn alles Fleisch, es ist wie Gras	II. For alle mennesker er som græs
Denn alles Fleisch, es ist wie Gras und alle Herrlichkeit des Menschen wie des Grases Blumen. Das Gras ist verdorret und die Blume abgefallen. (1. Petrus 1, 24)	For alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder. (Første Petersbrev 1, 24)
So seid nun geduldig, liebe Brüder, bis auf die Zukunft des Herrn. Siehe, ein Ackermann wartet auf die köstliche Frucht der Erde und ist geduldig darüber, bis er empfahe den Morgenregen und Abendregen. So seid geduldig. (Jakobus 5, 7)	Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Vær tålmodige. (Jakobsbrevet 5, 7)
Denn alles Fleisch, es ist wie Gras und alle Herrlichkeit des Menschen wie des Grases Blumen. Das Gras ist verdorret und die Blume abgefallen. Aber des Herren Wort bleibet in Ewigkeit. (1. Petrus 1, 24. 25)	For alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder, men Herrens ord forbliver til evig tid. (Første Petersbrev 1, 24-25)
Die Erlöseten des Herrn werden wiederkommen, und gen Zion kommen mit Jauchzen; Freude, ewige Freude, wird über ihrem Haupte sein; Freude und Wonne werden sie ergreifen, und Schmerz und Seufzen wird weg müssen. (Jesaja 35, 10)	Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel, evig glæde går foran dem, fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. (Esajas' Bog 35, 10)
III. Herr, lehre doch mich	III. Herre, lad mig vide
Herr, lehre doch mich, daß ein Ende mit mir haben muß. und mein Leben ein Ziel hat, und ich davon muß. Siehe, meine Tage sind einer Hand breit vor Dir, und mein Leben ist wie nichts vor Dir. Ach wie gar nichts sind alle Menschen, die doch so sicher leben. Sie gehen daher wie ein Schemen und machen ihnen viel vergebliche Unruhe; sie sammeln und wissen nicht, wer es kriegen wird. Nun Herr, wes soll ich mich trösten? Ich hoffe auf Dich. (Psalm 39, 5-8)	Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, hvor mange dage der er tilmålt mig, så jeg ved, hvor længe jeg har igen. Mine dage måler du ud i håndsbredder, for dig er min livstid som intet. Hvert menneske er kun som et vindpust. En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig!   (Samlernes Bog 39, 5-8)
Der Gerechten Seelen sind in Gottes Hand und keine Qual rühret sie an. (Weisheit Salomos 3, 1)	De retfærdiges sjæle er i Guds hånd, ingen pine skal nogensinde nå dem. (Visdommens Bog 3, 1)
IV. Wie lieblich sind Deine Wohnungen, Herr Zebaoth	IV. Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre
Wie lieblich sind Deine Wohnungen, Herr Zebaoth! Meine Seele verlanget und sehnet sich nach den Vorhöfen des Herrn; Mein Leib und Seele freuen sich in dem lebendigen Gott. Wohl denen, die in Deinem Hause wohnen, die loben Dich immerdar. (Psalm 84, 2.3.5)	Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. (Salmernes Bog 84, 2,3,5)
V. Ihr habt nun Traurigkeit	V. Også I sørger nu
Ihr habt nun Traurigkeit; aber ich will euch wiedersehen, und euer Herz soll sich freuen, und eure Freude soll niemand von euch nehmen. (Johannes 16, 22)	Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. (Johannesevangeliet 16, 22)
Ich will euch trösten, wie einen seine Mutter tröstet. (Jesaja 66, 13)	Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer. (Esajas' Bog 66, 13)
Sehet mich an: Ich habe eine kleine Zeit Mühe und Arbeit gehabt und habe großen Trost gefunden. (Jesus Sirach 51, 35)	Se selv, jeg har kun arbejdet kort tid, men fundet langvarig hvile. (Siraks Bog 51, 27)
VI. Denn wir haben hie keine bleibende Statt	VI. For her har vi ikke en by, der består
Denn wir haben hie keine bleibende Statt, sondern die zukünftige suchen wir. (Hebräer 13, 14)	For her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme. (Hebræerbrevet 13, 14)
Siehe, ich sage Euch ein Geheimnis: Wir werden nicht alle entschlafen, wir werden aber alle verwandelt werden; und dasselbige plötzlich in einem Augenblick, zu der Zeit der letzten Posaune. Denn es wird die Posaune schallen und die Toten werden auferstehen unverweslich; und wir werden verwandelt werden. Dann wird erfüllet werden das Wort, das geschrieben steht. Der Tod ist verschlungen in den Sieg. Tod, wo ist dein Stachel? Hölle, wo ist dein Sieg? (1 Korinther 15, 51.52.54.55.)	Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. Da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? (Første Korintherbrev 15, 51,52,54,55)
Herr, Du bist würdig zu nehmen Preis und Ehre und Kraft, denn Du hast alle Dinge erschaffen, und durch Deinen Willen haben sie das Wesen und sind geschaffen. (Offenbarung Johannis 4, 11)	Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt. (Johannes' Åbenbaring 4, 11)
VII. Selig sind die Toten, die in dem Herrn sterben	VII. Salige er de døde, som dør i Herren
Selig sind die Toten, die in dem Herrn sterben, von nun an. Ja, der Geist spricht, daß sie ruhen von ihrer Arbeit; denn ihre Werke folgen ihnen nach. (Offenbarung Johannis 14, 13)	Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem. (Johannes Åbenbaring 14, 13)
Von http://de.wikisource.org/wiki/Ein_deutsches_Requiem	Fra http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx